De små ting

De små ting

Eller liden tue kan vælte stort læs

Vi (Michael H, Michael Ø og Jens) har snakket lidt om alle de ting man normalt ikke snakker om for vi ved det jo alle sammen – ikk ? 🙂

Og hvis I synes der er morsomt og ammestuehistorie, så håber vi at I har haft et par sjove minutter med at læse det følgende.

Men vi vil alligevel lige komme med “de små ting” så er det op til jer at bruge det I kan bruge og hvis I har nogle erfaringer mv så kom med dem så vi kan dele dem.


Der er nu 9 uger til Hamburg.

Der er mange  “små ting” man ikke lige ordner lige før løbet, for så er det for sent.

so here it goes.

En lille forhistorie

Vi har kun kendskab til hvad der sker i herre omklædning før et løb.
Der smøreslevertransalve(bruge det i tube – sviner mindst)  eller anden vandfri salve omkring hvor man forventer slid. Det kan være i skridtet eller andre led.

Der sættes plastre på brystvorter for at undgå at en fugtig løbetrøje ikke give blodige brystvoter.

Manicure af negle for at undgå at lange negle giver blå negle, at spidse negle slider hul på strømper osv

Der indtages de sidste magiske væsker (gel/vand/trylledrik) før man stiller op.

Generelt tager folk det ret seriøst.


mindst 4 uger før løbet  – sko:

Skal der nye sko til skal de snart købes så du kan vænne dig til at løbe i dem. Når du får nye sko så tag hver anden tur i de gamle sko for at få en glidende overgang. Du må ikke løbe i helt nye sko. Det er dømt til at mislykkes. Snørebåndene er en lille detalie. De må bare ikke kunne gå løse under turen. Skift dem evt.

mindst 3 uger inden løbet – tøj, strømper, mv.

Så du skal have styr på bukser, undertøj, trøjer, svedtrøjer osv.
Tøj gnaver i skridtet, i halsen (lynlås), i albuer osv.

Som med sko skal du igang med at løbe i de strømper og sko du vil løbe i. Så hvis du vil løbe i nye strømper skal det være af en model du er vant til at løbe i. De skal være vasket mindst een gang før løbet.

Du skal have løbet nogle lange ture i det tøj du vil løbe i – inden løbet.

Du skal også have tøj med så du kan løbe i regn og hagl og blæst og 3C og tøj så du kan løbe under høj blå himmel i 10C.
Det omfatter buff, vanter, hue, solbriller. Husk at solbriller også kan glide ned eller nærmest gnave næsen af efter 35km. De skal sidde der også selvom sveden springer på panden.

Det vil være en rigtig god ide at have en engangsjakke med (feks halv malerkedeldragt fra biltema) du kan have på om morgnen og smide efter de første km.

Biltema har en heldragt til 29kr man kan rette til med en saks 🙂 (beskyttelsesdragt)

 

nogle dage før – fødderne

Tja – husk at klippe negle nogle dage før løbet og kig lige efter om der er områder med meget hård hud. Man får tit vabler i overgangen mellem hård og “normal” hud. For meget hård skal nok trimmes ned. Find din manicuremaskine eller en rystepudser med korn 80 🙂

Og klip ikke neglene for langt ned.

for drengene  se her 🙂

 

under løbet – væskeindtag

Det er rigtig dumt at eksperimentere under løbet. Som feks at slæbe en masse gel med (karftig sukkervand) og bruge dem som trylledrik på turen. Er man ikke vant til energigels og får taget for mange ender man med ondt i maven og måske diarre. Det er langtfra alle der kan holde til dem. Så haar du ikke prøvet det før så lad være nu.

Der er depoter hver 5-7 km hvor der er vand, energidrik, bananer appelsiner. Nogle steder er der energibarer og energigels.

Det følgende er måske lidt kontroversielt og gel markedet fylder meget. Læs det og tag din egen beslutning.

Man skal ikke tro man kan vinde et løb ved ekstraordinær indtagelse af diverse højt roste energiprodukter. Du kan maksimalt optage 25-50gram sukker pr time. En almindelig High5 gel indeholder 23 gram sukker. Så mere end to i timen er nærmest dømt til at give problemer med maven. En 330 cl cola indeholder 38 gram sukker. Så man runder hurtigt grænsen…

Vi indtager vand og saftevand(energidrik) i ALLE depoter. Ofte halv vand og energidrik for  at tynde det lidt op. Det er vigtigt du starter med at drikke lidt FØR løbet (måske op imod 1 liter de sidset 1.5 time inden løber). Og du skal drikke ved hver post – også selvom du ikke er tørstig.. Men med måde. Nogen tager lidt banan, appelsin, vingummi.

Før løbet – mad

Det er meget individuelt. 1 flaske vin aftnen før er nok ikke så smart. Men mad med nemt omsættelige kalorier (spagetti, ris) osv.

 

Vi kommer med mere her når vi er blevet klogere 🙂 og vil også gerne høre fra jer om I har noget vi skal skrive her 🙂

 

mvh

Jens, 2*Michael